Tidlig forårsbehandling
Forårsbehandling mod varroa kan være en nødvendig opfølgning på efterårets/vinterens behandling.
Vejledningen er blevet til i samråd med DBF's konsulent Flemming Vejsnæs.
1) Hvornår kan tidlig behandling være nødvendig?
2) Kan man bruge mælkesyre? Hvornår?
3) Kan man bruge oxalsyre? Hvornår?
4) Oxalsyre og indnøgling?
5) Sidste frist for forårsbehandling?
6) Oxalsyre i stedet for droneyngelfratagning
1) Hvornår kan tidlig behandling være nødvendig?
Hvordan bliver man klar over, om en forårsbehandling er nødvendig?
Er det eneste mulige tegn, at der var stort (og: hvad er stort?) nedfald af mider i indskuddet under den sene behandling i efteråret/vinteren?
Eller kan man se noget her i løbet af marts-april? Har det nogen mening at sætte indskud i på den årstid?
Svar:
Ja, nedfaldet under vinterbehandlingen er (for begynderen) den eneste måde at se behovet på.
Ifølge den tidligere Projektgruppe Biavl er der fare på færde, hvis der er mere end 50-75 mider i stadet ved indvintring.
Regner man, som DBF's konsulenter, med en effektivitet af efterårsbehandlingen på 90-95%, når man frem til disse grænser for, hvornår man bør reagere med en ekstra behandling:
Tolereres 50 mider kan nedfaldet ligge mellem 450 stk (ved 90% effektivitet) og 950 stk (ved 95 % effektivitet).
Tolereres 75 mider kan nedfaldet ligge mellem 675 stk (ved 90 % effektivitet) og 1430 stk (ved 95 % effektivitet).
Vil man være på den sikre side, er 4-500 mider altså grænsen, hvorfra man bør gentage.
En effektivitet på 90-95% forudsætter selv sagt, at man har behandlet korrekt.
Nedfald i foråret giver ingen pålidelige tegn, eftersom miderne endnu ikke er begyndt at yngle. Dvs. at det heller ikke har nogen mening (i hvert fald for den mindre erfarne avler) at sætte indskud i.
(retur til Indhold)
2) Kan man bruge mælkesyre? Hvornår?
Hvis man, som der står i de fleste vejledninger, skal bruge mælkesyre: Hvornår er det muligt?
I samme vejledninger står, at man let risikerer at dronningen bliver indnøglet. Har man nogen mulighed for at undgå det? Eller er det den risiko, man må løbe, hvis man synes at behandlingen er nødvendig?
Svar:
Efter at oxalsyrebehandling er kommet ind i billedet, er der vel næppe en biavler i Danmark, som bruger behandlingen længere. Og det er vanskeligt for den uerfarne at bruge mælkesyre som forårsbehandling:
Dels skal det være så varmt i vejret, at bierne er i livlig aktivitet. Det vil stort set sige samtidig med, at man i et trugstade ville turde gøre rent for alvor i stadet (husk, at alle tavler skal op og vendes og oversprøjtes 3 gange med 2 dages mellemrum). Hvis man er heldig, er det en dag i begyndelsen af marts.
Dels skal det være før yngelsætningen for alvor begynder, eftersom mælkesyren ikke virker bag forseglingen - og man kan være rimeligt sikker på, at miderne vil benytte sig af førstkommende lejlighed til at lægge æg i de nye yngelceller.
Afhængig af vejret begynder dronningen for alvor i slutningen af marts/først i april.
Mælkesyrebehandling i efteråret kræver faktisk, at man fjerner evt. forseglede yngelceller. Det kan godt gå an i efteråret, men i foråret vil det sætte familien alt for meget tilbage at bortskære yngelceller. Og mindst en knytnævestor samling yngelceller vil der næsten altid være.
Sidste problem er faren for, at bierne indnøgler dronningen - dvs. kvæler hende i forsøget på at beskytte hende mod 'faren' udefra. Jeg har ikke hørt nogen bud på, hvordan man undgår det.
Har man trods alt mod på at bruge metoden, finder man fremgangsmåde og dosering beskrevet på DBF's hjemmeside.
(retur til Indhold)
3) Kan man bruge oxalsyre? Hvornår?
Skal det være samme fremgangsmåde og dosering som den sene efterårsbehandling?
Hvornår skal det gøres?
Svar:
Iflg. Flemming Vejsnæs er der ingen tvivl: Hvis man skal foretage en forårsbehandling, bør man bruge oxalsyre. Ikke mælkesyre.
Det kræver kun et minimalt indgreb i bifamilien. Vinterdækket skal tages af, mens man drypper syren ned i tavlegaderne. Et indgreb der svarer til at lægge foder ned på bærelisterne.
Oxalsyrevejledningen sagde før i tiden, at vejret skal være til at bierne kan lufte sig efter en behandling. Ingen seriøse undersøgelser har imidlertid bekræftet det, så det hensyn behøver man ikke at tage.
Fremgangsmåde og dosering er den samme som for efterårsbehandlingen. Den kan læses på DBF's hjemmeside.
Men som for mælkesyren gælder også her, at den forseglede yngel, der næsten altid er til stede i stadet, kan nedsætte effekten af behandlingen alvorligt. Oxalsyre virker heller ikke gennem celleforseglingen.
Derfor bør man ikke behandle senere end slutningen af februar, evt. begyndelsen af marts.
(retur til Indhold)
4) Oxalsyre og indnøgling?
Risikerer man også indnøgling, hvis man bruger oxalsyre?
Svar:
Kort og godt: Nej. Ifølge Flemming Vejsnæs.
Endnu et godt argument for at bruge oxalsyren frem for mælkesyren.
5) Sidste frist for forårsbehandling?
Hvornår skal man regne med, at der er så meget yngel i staderne, at hverken oxalsyre eller mælkesyre virker godt nok?
Svar:
Midten af marts er absolut sidste frist, hvis vejret har været sådan, at bierne for alvor er begyndt at bære pollen ind. Det er et vigtigt tegn på, at yngelansætningen er igang.
Klaus Langschwager er meget skeptisk mht. værdien af en forårsbehandling. Vel først og fremmest fordi det er for svært at være sikker på, at der er så lidt forseglet yngel i familien, at behandlingen er indsatsen værd.
Efter denne frist må man bruge andre metoder.
Først og fremmest en tidlig dronetavle.
(retur til Indhold)
6) Oxalsyre i stedet for droneyngelfratagning
Nogle, især store, biavlere som ikke kan overskue pasningen af dronetavlerne er begyndt at bruge oxalsyrebehandling tidligt i foråret som alternativ. Behandlingen vil under alle omstændigheder tage livet af de mider, der befinder sig på tavler og bier. Men behandlingen kan så ikke fortsættes, sådan som man kan med dronetavlerne.
En regulær "nødhjælpsbehandling" (uden pesticider!) vil på et tidspunkt blive bragt som punkt under Varroavejledning. Hvis man nu er kommet for sent med det hele og stadig godt vil beholde sine bier og sin bigård.
Ansvarlig for vejledningen er:
Peter Bartholdy (hjemmesidens redaktør) (sidst revideret 3/1 2015)
Kritik og forslag er meget velkomne.