Nassenheiderfordamper
Hvordan bruges Nassenheiderfordamperen?
Et forsøg på at lave en nogenlunde udtømmende vejledning. Den supplerer den vejledning, som DBF giver på deres hjemmeside.
Jeg henviser flere steder til folk, jeg har spurgt til råds:
John Svarre (JS), Klaus Langschwager (KL), Per Kristiansen (PK), Flemming Vejsnæs (FV)
- Hvordan monteres fordamperen?
- Lukke for ventilationen
- Syrekoncentration
- Vægestørrelse
- Påfyldning
- Udendørstemperaturen
- Hvor i stadet sættes rammen med fordamperen?
- Hvornår startes behandlingen?
- Hvornår startes en eventuel anden behandling?
- Hvor længe behandles?
- Minimumsfordampning
- Rester af syre
- Rensning af Nassenheideren
1) Hvordan monteres fordamperen?
Der findes ingen færdige rammer til at sætte fordamperen ind i. Men brug dele fra en adskilt ramme. En af listerne saves til, så den passer inden i rammen. Listen monteres ca. midt i rammen.
Det er en fordel at fastgøre listen med en lille skrue i hver side i stedet for søm, så man efter myresyrebehandlingen kan løsne skruerne, vippe fordamperen og skrue den af og rense ramme og fordamper.
Fordamperen skrues fast ovenpå listen med en kort, rustfri (pgra syren!) skrue i hver ende.
2) Lukke for ventilationen
For at give syredampene lejlighed til at virke hurtigst og bedst muligt, skal stadet så vidt muligt være helt lukket til, bortset fra flyvespalten.
JS (opstablingsstader) har sine foderspande stående i et tomt magasin ovenpå kassen med adgang via en smal sprække nedefra. Under syrebehandlingen lægger han et stykke plastik over kassen, som dækker helt ud over kanten, og sætter så fodermagasinet ovenpå igen - med foderspand og den tavle, der sad hvor Nassenheideren sidder under behandlingen.
Der vil næsten altid være bier i foderbeholderen. Derfor kan det være nødvendigt at sætte beholderen ved siden af stadet, til bierne er fløjet ind. Husk, at der ikke må være foderrester – ellers må man vente med behandlingen!
Åbne netbunde lukkes så vidt muligt, f.eks. ved at sætte indskudsbakken ind.
I trugstader dækkes eventuelle riste i bunden med plastik.
Vil man gøre det rigtig grundigt, lægges tætsluttende plastik hen over fordampningsrummet og ned bag sidste tavle, næsten helt ned til bunden. Man skal sikre sig, at der er adgang ind i fordampningsrummet, så den store mængde bier, der som regel hænger bagerst i stadet, kan komme ind og hente foder og komme ud at flyve.
En vel tilpasset indskudsrude eller -væg (husk gennemgang for alle de "ledige" bier bagi kassen!) kan måske være mere tæt end et stykke uregerligt plastik.
Til sidst dækker man hele "bagrummet" over med feks. dækbrædder (eller bitømmeren) og plastik. Så har man gjort hvad man kan for at lave et godt fordampningsrum.
Det fungerer dog tilsyneladende godt nok, hvis man nøjes med det sidste, altså alene laver en plastoverdækning over hele truget samt lukker for eventuelle ventilationsåbninger i bunden.
Den løsning er ikke så lidt lettere at få etableret!
I trugstadet kan man iøvrigt godt lade en foderbeholder bagerst i truget blive stående. Også selvom den ikke er tom.
(til indholdsfortegnelsen)
3) Syrekoncentration
Indtil efteråret 2003 hed det i vejledningerne, at man brugte 60% syre i Nassenheideren.
Men det har vist sig, at bierne godt kan tåle behandling med 85%. Og JS refererer et eksempel på en kollega, der fik et pænt midenedfald, da han efterbehandlede et stade, som havde fået 60%, med en 85% opløsning.
KL's argument er, at miden skal have total krig: kan bierne tåle behandllingen, så brug den stærkest mulige!
Danmarks Biavlerforening har da også valgt at anbefale 85% herefterdags.
4) Vægestørrelse
Ganske kort : Lille væge.
Den store væge var til brug i den sene behandling, da man anbefalede 60 % myresyre.
JS kender dog et eksempel på en avler, der bruger stor væge og 85 % syre hele tiden - så bierne kan åbenbart godt overleve den større dosis!
5) Påfyldning
Der påfyldes mellem 120 og 150 ml 85% myresyre. Man siger, at der minimum skal fordampe 8-10 ml om dagen i de 7-10 dage, behandlingen varer. Men da der i visse tilfælde kan fordampe op til 15-20 ml/dag, er det bedst at fylde fordamperen op. Behandlingstiden er nemlig sandsynligvis også vigtig, når koncentrationen er så lille som her (i forhold til "fri myresyre", s.d.). Desværre er jeg endnu ikke faldet over oplysninger om undersøgelser af tidens betydning for effektiviteten.
(til indholdsfortegnelsen)
6) Udendørstemperaturen
Man kan flere steder, også i DBF's vejledninger, støde på, at udendørstemperaturen har betydning. Men både Svarre, Langschwager, Per Kristiansen og Vejsnæs siger, at den er uden betydning.
Undertegnede har også konstateret, at der selv under temperaturer på 30-32 grader udenfor stadet ikke var nogen ekstraordinær fordampning fra Nassenheideren. Og modsat var der også en passende fordampning, selvom temperaturen midt i oktober periodevis var pænt under 10 grader.
7) Hvor i stadet sættes rammen med fordamperen?
Der er forskellige opfattelser af placeringen!
JS har altid en fodertavle mellem yngelleje og fordamper, hvis der er plads. Men han er også meget omhyggelig med sin droneyngelfratagning. Desuden har han opstablingsstader, hvor det er lettere at opnå en tilstrækkelig temperatur til fordampningen, selvom der ikke er direkte kontakt til yngellejet.
FV og flere af vejledningerne sætter fordamperen helt op til første yngeltavle. Filosofien er, at kun i yngellejet er der så varmt, at fordampningen bliver optimal. Og erfaringen viser, at bierne og langt hen ad vejen yngelen kan tåle det. Det må anbefales at følge den placering. Så er man mere sikker på at behandlingen er tilstrækkelig.
PK vil være helt sikker på temperaturen og behandlingens effektivitet. Han bruger ikke droneyngelfratagning og er derfor mere afhængig af syrebehandlingen.
Så han sætter fordamperen hen til den første tavle med åben yngel - også selvom et par forseglede tavler kommer bagved fordamperen. Hans erfaring er dog også, at en stor del af larverne går til i løbet af behandlingen.
Prøver man dén metode, skal man ubetinget sikre sig, at dronningen er foran fordamperen. Hun passerer den nemlig ikke, er PK's erfaring, og man risikerer så et "ufrivilligt" dronningeskifte.
(til indholdsfortegnelsen)
8) Hvornår startes behandlingen?
JS giver 5 liter foder straks efter honningfratagningen og giver bierne et par dage eller tre til at tage det ned. Nassenheideren sættes i, og der lukkes af op til foderspanden.
Men der er ikke noget i vejen for, siger JS, endda at starte behandlingen samtidig med første fodring, hvis bierne som i et trugstade har adgang til foderet.
Skulle der altså være en rest foder tilbage, når man kommer for at sætte Nassenheideren i, sker der ikke noget ved at lade det blive stående i truget.
PK fodrer med hele 10 liter og lader bierne tage det hele ned, før Nassenheideren sættes til. Filosofien er, at yngellejet fyldes med sukker, så der bliver en slags yngelpause. Hans placering af fordamperen helt inde i yngellejet ved den åbne yngel betyder som sagt, at han mener, at en stor del af larverne går til. Den provokerede yngelpause gør så, at der går færre til spilde.
9) Hvornår startes en eventuel anden behandling?
Hvis man har konstateret, at der er mange mider i bifamilierne, kan det være nødvendigt at myresyrebehandle en gang mere, selvom man også behandler med oxalsyre i november/december.
Når man er færdig med indfodringen til vinteren, kan man gå igang med anden myresyrebehandling. Det vil ideelt set være midt i september. Men især med Nassenheideren kan det udmærket lade sig gøre at behandle henne i starten af oktober, hvis fodringen har trukket ud.
(til indholdsfortegnelsen)
10) Hvor længe behandles?
Vejledningerne er temmelig svævende på dette punkt. Så her er de anbefalinger, som JS, KL, PK og FV kan blive enige om:
Ved første behandling lige efter den sidste honningfratagning er behandlingstiden minimum 7-8 dage (JS: 8 ; PK: 7).
Men: bierne tager ingen synlig skade af længere tids behandling, hvis det passer dårligt i ens program at fjerne fordamperen efter de 7 dage. 10 dage, ja selv 14 dage kan sagtens gå an. JS lader faktisk fordamperen sidde oppe i "fodermagasinet", sammen med foderspanden, uanset om der stadig er ufordampet syre tilbage!
Synes man at det er nødvendigt med endnu en omgang myresyrebehandling efter indfodringen, sidst i september, skal Nassenheideren blot endnu engang sidde i stadet i 7-8 dage - og som nævnt skal der helst være fordampet i dette tilfælde mere end 70-80 ml (se under "Minimumsfordampning").
Det kan også komme på tale at forlænge behandlingstiden, hvis man mener, at familien er hårdt angrebet af mider. Man har måske haft et meget stort nedfald i en indskudsbakke tidligere på sæsonen. Mange mider i dronetavlen. Eller bierne er forkrøblede.
JS anbefaler i det tilfælde en behandlingstid på ca. 10 dage.
Man kan i flere vejledninger støde på behandlingstider på helt op til 3 uger ved anden myresyrebehandling. Men det burde, efter alt hvad jeg kan få oplyst, være helt unødvendigt.
11) Minimumsfordampning
Man bør beregne forbruget, inden man fjerner Nassenheideren: fordampningen pr. døgn bør minimum være 8 ml, set over en uge. Helst over 10 ml hedder det sig flere steder - uden at grænsen begrundes nærmere.
Er fordampningen mindre, er der ikke sikkerhed for en ordentlig effekt.
Behandlingen må så fortsættes nogle dage endnu, til der er fordampet minimum 70 ml (desværre husker jeg ikke længere, hvor dette tal stammer fra, så det må tages med forbehold!). Samtidig bør man forsøge at opnå en bedre fordampning ved at sætte fordamperen længere ind i klyngen af bier, dvs. længere ind i yngellejet.
(til indholdsfortegnelsen)
12) Rester af syre
Både JS og PK har i deres opstablingsstader erfaring for, at fordamperne er mere eller mindre tomme efter 7-8 dage i august. JS "parkerer" sine fordampere oppe i "fodermagasinet", ved siden af foderspanden. Også selvom der er rester af syre i dem! Så får bierne blot en slags forlænget behandling på den måde.
Undertegnede har haft meget svært ved at få bierne til at fordampe mere end de 10 ml pr. døgn i august med en placering som JS's - en tavle bagved yngelen. Ca. halvdelen af de 150 ml er blevet hældt ud i græsset et stykke fra stadet (det visner!).
Fordampningen har været noget mere effektiv, efter at jeg er begyndt at sætte Nassenheideren op ad den første yngeltavle, jeg støder på.
13) Rensning af Nassenheideren
Ofte er "buret" omkring vægen godt kittet til med propolis. Undertegnede har set et bur, der var næsten helt lukket efter 14 dage i stadet.
Læg buret i blød i husholdningssprit nogle timer eller natten over. Så er propolisen opløst og plastikken er lige til at skylle med koldt vand.
Spritten kan genbruges mange gange.
JS vasker, efter 2. behandling, Nassenheiderrammerne med beholder (uden "gitter") i håndvarmt vand for at fjerne eventuelle sukker- og honningrester, som kan indeholde sygdomskim. Derefter kan de roligt bruges igen året efter.
Med års mellemrum skrues fordamperen af og rammen sendes med til rammevask.
Jeg modtager meget gerne forslag til forbedringer og præciseringer. Ring eller skriv hvis noget ikke er så indlysende, som jeg troede at jeg skrev det!
Venlig hilsen, Peter Bartholdy (sidst revideret 14/12 2013)