Du er her: ForsideNy biavlerMentorordningen

Mentorordning

I Odder og Omegns Biavlerforening vil alle nye medlemmer af foreningen blive tilbudt at få tilknyttet en såkaldt mentor i form af en af foreningens mere erfarne biavlere.

En mentorordning skal give let adgang til råd og vejledning – og fra en biavler som er indforstået med at bruge den nødvendige tid. I mange tilfælde vil det også være muligt at låne nogle af de dyrere værktøjer, som f.eks. et voksloddeapparat.

Det vil tit være naturligt, at det er mentoren, man først ringer til, hvis der er problemer i bigården, som man ikke lige kan løse selv. Det første stykke tid er mentoren også med på om nødvendigt at komme ud i begynderens bigård og rådgive.

Som udgangspunkt er der ingen tidsbegrænsning på mentorordningen - hvis kemien er til det, vil det naturligt være mentoren, man først spørger, når der er noget, man ikke selv har svaret på, også efter flere års forløb.
For een ting er sikkert: Der vil blive ved med at dukke ting op, man har brug for at spørge andre om!

I Odder og Omegns Biavlerforening gør vi os umage for at efterleve mottoet "Der findes ingen dumme spørgsmål"! Uanset hvad man spørger om, skal man kunne føle sig sikker på at få et ordentligt, velovervejet svar. Hvis det en sjælden gang glipper, er det fordi vi stadig er i gang med at lære det Smile!

For os med nogle år på bagen som biavlere er det også en del af vores læreproces at kunne svare fornuftigt på spørgsmål. Somme tider kan det være en stor hjælp for en selv, at man skal gøre sig klart, hvad løsningen på et problem er.
Derfor skal man ikke holde sig tilbage med at ringe videre, hvis ens mentor ikke lige har svaret på et spørgsmål - vi opfordrer også mentorerne til selv at gå videre i de tilfælde.
I hvert fald bestyrelsen stiller gerne op!



HVORDAN FÅR DU EN MENTOR?

Ring til formanden eller sekretæren (se Kontaktadresser), hvis du har mod på at prøve ordningen – så vil de sørge for at sætte dig i forbindelse med en ”ledig”, erfaren avler blandt medlemmerne!

 

 

 

Begynderkursus Odder 2025
 afholdes fra
mandag d. 3. marts til mandag d. 24. marts.

Kurset bliver fulgt op af en række praktikaftener tilrettelagt for begyndere.
Tilmelding her

Nyhedsbreve om biavl
Følg med i de aktuelle opgaver i bigården

Foreningen på Facebook:

OBF's Facebookside

Videoundervisning
Se Jan Sæthers samlinger af videoundervisning (før 2012) her:
Video - Bien
Video - Praktisk biavl

Kalenderen
Stor oversigtskalender for Odder og Samsø

OBF mini-kalender
Klik på måneden for stor kalender

Næste begivenheder:

Ingen begivenheder
Foregående måned December 2024 Næste måned
M T O T F L S
week 48 1
week 49 2 3 4 5 6 7 8
week 50 9 10 11 12 13 14 15
week 51 16 17 18 19 20 21 22
week 52 23 24 25 26 27 28 29
week 1 30 31

Login fjernet

På grund af sårbarheden i et login har vi valgt at slette funktionen.

Kontakt bestyrelsen for adgang til medlemsliste m.m.


Endelig forår! Mirabellen blomstrer .........

 


Sommerudflugt til Samsø


Honninghøst en tidlig morgen

Go to top