Biavlerforeningens historie
Foreningens historie kan være spændende at sætte sig ind i. Her gengiver vi pjecen, der blev trykt i anledning af biavlerforeningens 125 års jubilæum. Den giver et par udpluk fra foreningens lange historie.
Omsværmede siden 1874
I anledning af Odder og Omegns Biavlerforenings 125–års jubilæum April 1999
Tekst: Ib Salomon. Scan: Narayana press
Indhold:
- Hads Herreds Biavlerforening 1874
- Jens Frederik Nielsen
- "Bi-Ras"
- 2. verdenskrig
- Peter Frederiksen
- 100 års jubilæum og fremad
- Mærkedage i foreningens historie
- Lidt om kontingentet
Hads Herreds Biavlerforening 1874
Odderegnen har stolte traditioner, når det gælder biavl. Mange store biavlere med hundredevis af stader holdt til på egnen, og den dag i dag er Odder–området et af landets mest "bi–tætte". Det var derfor ikke så mærkeligt, at man allerede otte år efter stiftelsen af Danmarks Biavlerforening var i stand til at oprette en lokal forening. Det skete 4/4 1874 – dengang under navnet Hads Herreds Biavlerforening.
Foreningens første protokoller er desværre gået tabt, men aktiviteterne har givetvis mindet meget om nutidens: Man udvekslede erfaringer, ikke mindst ved at besøge hinandens bigårde sommeren igennem. Men også om vinteren mødtes man, og "aftenen sluttede med en kop kaffe og bi-snak", som der står i en af de protokoller, som stadig findes. Det sociale element har altid været vigtigt – både for bier og mennesker.
Jens Frederik Nielsen
Blandt de tidlige medlemmer var Jens Frederik Nielsen fra Assedrup. For ham blev bier en levevej. Han åbnede en fabrik, der dels fremstillede vokstavler, dels byggede bistader. I 1885, da fabrikken åbnede, var kube–biavl stadig langt det mest almindelige. Og selv om de ovale halmkuber var be-sværlige, var de svære at fortrænge. Men J.F. Nielsen gjorde sit – han sendte bl.a. sine hjemmebyggede bistader til den store nordiske udstilling i København, hvor bistaderne i 1888 blev tilkendt medalje af første grad. Året efter vandt han sølv på en udstilling i Skt. Petersborg. Medaljerne hjalp på salget, så det efterhånden gik helt godt med fabrikken.
"Bi-Ras"
Da J.F. Nielsen døde i 1924, overtog sønnerne Johannes og Rasmus virksomheden, og under navnet "J. F. Nielsen og Sønners Bistade– og Vokstavlefabrik" fortsatte produktionen helt frem til 1967. Man lavede bistader, magasiner, slyngmaskiner, rammer og trådgitre som for det meste blev solgt i Østjylland. Nogle af hans stader er i brug den dag i dag.
Rasmus blev sjældent kaldt andet end Bi–Ras. Han var noget af en ener. Han kunne f.eks. finde på at cykle de godt 80 km fra Assedrup til Kongenshus bare lige for at se, hvordan lyngen stod, inden bierne skulle på heden. Bi–Ras var medlem af bestyrelsen for Odder og Omegns Biavlerforening i mange år, og i 1966 blev han æresmedlem af foreningen. Som æresmedlem var han fritaget for kontingent, men det huede ham ikke – så han forærede foreningen en obligation på 1000 kr. Ham skulle man ikke have udgifter på!
2. Verdenskrig
Under 2. verdenskrig toppede medlemstallet. Over 300 var der. Men selv om rigtig mange dengang havde et par bistader i haven, så var det nok snarere muligheden for at få en ekstra sukkerration, der trak. Havde man bier, kunne man nemlig købe 15 kg sukker pr. stade.
Peter Frederiksen
I 1962 blev Peter Frederiksen fra Gylling formand – og var det derefter i 25 år, ligesom han har været medlem af hovedbestyrelsen for Danmarks Biavlerforening, hvis guldnål han er blevet tildelt. Allerede som dreng hjalp han sin far med bierne, og da han blev konfirmeret overtog han ansvaret for dem. Senere blev det til mange – på et tidspunkt havde han 300 bistader. Bierne var meget mere tilbøjelige til at sværme dengang, og ved generalforsamlingerne blev der søgt frivillige, som ville påtage sig at hente sværme. Peter Frederiksen var en af dem.
– Jeg fangede dem i en halmkube, og så satte jeg kuben i sidevognen på min motorcykel. Omkring kuben bandt jeg et stykke ostelærred fra mejeriet i Gylling, fortæller han.
100 års jubilæum og fremad
I 1974 fejrede Odder og Omegns Biavlerforening 100–års jubilæum. 77 deltagere spiste bl.a. sprængt kalkun med gemyse og frossen flødepeberrod på Norsminde Gl. Kro.
I 1976 udnævnte man tidligere medlem af bestyrelsen, Michael Hansen, til æresmedlem. Han kvitterede med at skænke foreningen en bigård med 10 stader – det blev siden til den skolebigård, der nu indgår i Den Økologiske Have i udkanten af Odder. Hvert andet af sommerens møder holdes nu i skolebigården.
Foreningen har her i jubilæumsåret 62 medlemmer. Formanden siden 1995, Peter Stougaard, er med 200 stader den avler, der har flest bier i det område, som foreningen dækker. Det vil sige Odder kommune, et stykke af nabokommunerne samt Samsø. Den samlede bestand er skønsmæssigt 800 stader.
På to af øerne i området, Tunø og Alrø, fremavles der dronninger. På Tunø er det Dronningeavlerforeningen af 1921, der står for avlen, mens det på Alrø er Peter Stougaard, der fremavler dronninger, som bl.a. eksporteres til Tyskland.
Foreningen har, som andre biavlere, mærket meget til omlægningerne i landbruget. Mens der tidligere var både agerkål, hvid-kløver og marker med meget ukrudt, er bierne i dag fortrinsvis henvist til raps. Det betyder 10–14 hektiske dage i maj og juni. Dertil kommer, at nogle af foreningens medlemmer kører deres bier til lyngen på Harrild Hede i august – men om der bliver lynghonning eller ej, er altid noget af et lotterispil. År efter år bemærkes det i de gamle protokoller, at "lyngen gav heller ikke honning i år". Men der er dog undtagelser. 1988 gav f.eks. "god lynghonning".
Mærkedage i foreningens historie:
1874 Foreningen stiftes 4. april under navnet Hads Herreds Biavlerforening
1930 Foreningen skifter navn til Odder og Omegns Biavlerforening
1974 100–års jubilæet fejres med en fest på Norsminde Gl. Kro
1985 Lokalafdelingen på Samsø bliver en del af Odder og Omegns Biavlerforening
1999 125–års jubilæum. Foreningen er vært for Danmarks Biavlerforenings generalforsamling
Lidt om kontingentet:
To kroner om året. Sådan var kontingentet år efter år, da dette århundrede var ungt. Men alting stiger – og i 1920 skete der noget af et hop: Kontingentet steg til tre kroner! Og nu? 345 kr. om året – hvoraf de 290 kr. går videre til Danmarks Biavlerforening.