Odder Biavlerforening -

Fri myresyre

Hvordan bruges fri myresyre?

Som udgangspunkt: Er det til at overkomme at komme ud i bigården fire dage i træk, er fri myresyre afgjort den mest enkle behandlingsform for opstablingsstader.

I trugstader er fordelen ikke helt så oplagt, fordi det er lettere at finde plads til de andre former for fordampere.

1. Lukke for ventilationen
2. Sugende materiale
3. Hvor placeres "fordamperen"?
4. Udendørstemperaturen
5. Fremgangsmåde

Lukke for ventilationen

For at give syredampene lejlighed til at virke hurtigst og bedst muligt, skal stadet så vidt muligt være helt lukket til, bortset fra flyvespalten.

I opstablingsstader lægges plastik over rammerne og det materiale, man sprøjter myresyren ud på, så der ikke er ventilation, når låget er lagt på. Foderbakker eller –beholdere, som står oven på kassen, skal fjernes eller i hvert fald tømmes for bier, fordi der lukkes ned til stadet. Som regel er det nødvendigt at sætte beholderen ved siden af stadet, til bierne er fløjet ind. Husk, at der ikke må være foderrester – ellers må man vente med behandlingen!

Fodres der i fodertaske nede i kassen med tavler, kan man roligt lade foderrester sidde i under behandlingen.

Åbne netbunde lukkes så vidt muligt, f.eks. ved at sætte indskudsbakken ind (gælder 12 x 10 bund og ældre modeller af Norsk mål/Lavnormal).

I trugstader dækkes eventuelle riste i bunden med plastik.

Desuden lægges tætsluttende plastik hen over rammerne og ned bag sidste tavle, næsten helt ned til bunden. Man skal sikre sig, at der er adgang ind i fordampningsrummet, så den store mængde bier, der som regel hænger bagerst i stadet, kan komme ind og hente foder og komme ud at flyve.

En vel tilpasset indskudsrude eller -væg (husk gennemgang for alle de "ledige" bier bagi kassen!) kan måske være mere tæt end et stykke uregerligt plastik.

Til sidst dækker man hele "bagrummet" over med feks. dækbrædder (eller bitømmeren) og plastik. Så har man gjort hvad man kan for at lave et godt fordampningsrum.

I trugstadet kan man godt lade en foderbeholder bagerst i truget blive stående. Også selvom den ikke er tom.

(til indholdsfortegnelsen)


Sugende materiale

Myresyren skal fordeles på et "sugende materiale", hedder det i vejledningerne.

Det er ikke ligemeget, hvor tykt materialet er. Jeg har læst om et eksempel, hvor biavleren brugte tyndt gulvpap - og det var for tyndt, viste det sig: Syren frigives alt for hurtigt og mange bier døde af den høje dosis syredamp.

Materialet skal først og fremmest kunne opsuge syren, så afgivelsen sker ved fordampning - ikke ved at syren drypper igennem.

Eksempler: Gulvpap i kraftig kvalitet, svampede karklude, bølgepap.

Det kan anbefales, hvis man er i tvivl, at man tester sit valg af materiale ved at bruge almindeligt vand til at se, om der drypper væske igennem ved normal påsprøjtning.


Hvor placeres "fordamperen"?

Det sugende materiale lægges enten

1) direkte ovenpå bærelisterne og dækkes så - efter at syren er sprøjtet på - med plastdækket.

Bemærk, at det er en stor fordel for en hurtig og bekvem behandling, at "fordamperen", det sugende materiale, dækker hele det areal, man åbner for. Der flyver ingen bier op, når man åbner, og man kan lukke til med det samme, uden brug af røg m.m. Det taler for, at man bruger pap, der kan skæres til efter kassens/trugets mål.

Eller

2) det lægges i en indskudsbakke, hvis stadet er forsynet med sådan en, og skubbes ind under rammerne. Her siger Flemming Vejsnæs dog, at det er vigtigt for effekten, at afstanden op til rammerne ikke er over 20 mm. Det skal man altså have undersøgt i forvejen! Husk forhøjet dosering – se under Fremgangsmåde.

(til indholdsfortegnelsen)


Udendørstemperaturen

Fordi syren frigives så hurtigt, er det givetvis vigtigt, at det ikke er for varmt i vejret, når man syrebehandler på denne måde. Ingen kan dog dokumentere et problem - så man må betragte det som en forsigtighedsregel.

Altså ideelt set en temperatur mellem 15 og 20 grader.

I praksis løses det ved at behandle om aftenen, når dagtemperaturerne er høje.


Fremgangsmåde

Der behandles 4 gange og helst over 4 på hinanden følgende dage.

Dosis: 60% myresyre, 2 ml pr. tavle pr. gang (se dog nedenfor om behandling i indskudsbakke).

Syren sprøjtes roligt og så bredt som muligt ud over det sugende materiale.

Flemming Vejsnæs forklarer, at man beregner 2 ml pr. tavle, når man behandler ovenfra og 3 ml, når man behandler nedefra. Fordi myresyre er tungere end luften og derfor falder ned mellem tavlerne ved behandlingen ovenfra.

NB: Bierne gnaver næsten altid i ”fordamperen”. Læg mindre stykker af det sugende materiale over hullerne, inden syren sprøjtes på. Så flyver bierne heller ikke op, når man åbner stadet for næste behandling.

(til indholdsfortegnelsen)

Jeg modtager meget gerne forslag til forbedringer og præciseringer. Ring eller skriv hvis noget ikke er så indlysende, som jeg troede at jeg skrev det!

Venlig hilsen,  Peter Bartholdy                                        (sidst revideret 13/12 2013)

Krämerplade

Hvordan bruges Krämerpladen?

En nogenlunde dækkende vejledning for brug af Krämerpladen. Den supplerer og nogle steder kritiserer den vejledning, som DBF giver på deres hjemmeside.

• Fordampningsrummet
• Lukke for ventilationen
• Åbning af pladen
• Udendørstemperaturen
• Hvornår startes behandlingen?
• Hvor længe behandles?
• Minimumsfordampning
• Genbrug/opfyldning
• Bortskaffelse

Fordampningsrummet

Fordampningsrummet er temmelig vigtigt for Krämerpladens funktion. Det skal gøre det muligt for syredampene at fordele sig ordentligt.

Slækker man på mål og udformning af bekvemmelighedshensyn, må man også regne med en nedsat effekt.

Til opstablingsstader kan man bruge en omvendt foderbakke. Fodrer man ikke med sådan en, må man lave en ramme selv.

I trugstader fremstiller man en 6-8 cm høj ramme med låg (ellers synker dækmaterialet ned over Krämerpladen), som giver rigeligt plads til Krämerpladen.

Jeg har endnu ikke fået et godt bud på, hvordan man bærer sig ad med at pakke plastikdækket tæt omkring rammen i et trugstade - men man må gøre det så godt man kan! Måske kunne man sømme en slags plastgardin rundt om rammen? Husk at utætheder nedsætter effekten.

Krämerpladen må desuden ikke ligge direkte ovenpå rammerne - så lukker man for mange åbninger:  læg et par stave på et par cm’s tykkelse på rammerne og pladen ovenpå.

Så skulle der være optimale betingelser for syrens fordampning.

Husk også, at fordampningen er afhængig af varmen fra bierne. Så i trugstader skal man sørge for en god indpakning over fordampningsrummet. En god isolering vil også yde beskyttelse mod høje udendørstemperaturer.

(til indholdsfortegnelsen)


Lukke for ventilationen

For at give syredampene lejlighed til at virke hurtigst og bedst muligt, skal stadet være helt lukket til, bortset fra flyvespalten.

I opstablingsstader lægges plastik over fordampningsrummet, så der ikke er ventilation, når låget er lagt på. Foderbakker eller –beholdere skal fjernes eller i hvert fald tømmes for bier, fordi der lukkes ned til stadet. Som regel er det nødvendigt at sætte beholderen ved siden af stadet, til bierne er fløjet ind. Husk, at der ikke må være foderrester – ellers må man vente med behandlingen!

Åbne netbunde lukkes så vidt muligt, f.eks. ved at sætte indskudsbakken ind.

I trugstader dækkes eventuelle riste i bunden med plastik.

Vil man gøre det rigtig grundigt, lægges tætsluttende plastik hen over fordampningsrummet med Krämerpladen og ned bag sidste tavle, næsten helt ned til bunden. Man skal sikre sig, at der er adgang ind i fordampningsrummet, så den store mængde bier, der som regel hænger bagerst i stadet, kan komme ind og hente foder og komme ud at flyve.

En vel tilpasset indskudsrude eller -væg (husk gennemgang for alle de "ledige" bier bagi kassen!) kan måske være mere tæt end et stykke uregerligt plastik.

Til sidst dækker man hele "bagrummet" over med feks. dækbrædder (eller bitømmeren) og plastik. Så har man gjort hvad man kan for at lave et godt fordampningsrum.

Det fungerer dog tilsyneladende godt nok, hvis man nøjes med det sidste, altså alene laver en plastoverdækning over hele truget samt lukker for eventuelle ventilationsåbninger i bunden.
Den løsning er ikke så lidt lettere at få etableret!

I trugstadet kan man iøvrigt godt lade en foderbeholder bagerst i truget blive stående. Også selvom den ikke er tom.

(til indholdsfortegnelsen)


Åbning af pladen

I vejledningerne står, at der laves 2 cm2 hul i hver side af Krämerpladen for hver tavle i stadet. Altså 4 cm2 pr. tavle.

Det kan gøres med en s.k. ”hugpibe” (16 mm svarende til et 2 cm2 hul) – men hvem har adgang til sådan én?! Desuden skal den være pænt skarp for at kunne lave et kontrolleret hul i den kraftige plastik. Og den er dyr i indkøb.

Fordelen er, at det er betydeligt lettere at kontrollere fordampningen fra små, afgrænsede huller.

For de fleste af os gøres det ved at skære 1 cm brede striber ud i plastikken. I en 10 rammers familie betyder det en 20 cm lang stribe på begge sider af pladen.

Målene bør overholdes ret nøje, fordi dosis fordampet syre er direkte afhængigt af det åbnede areal.

Risikoen ved slidsen er, at plastikken let bøjes udad, når pladen lægges på plads, og derved åbner meget mere for pladen end tilsigtet. Man kan f.eks. bruge de stave, pladen skal ligge på, til at styre plastikken. Prøv det af inden selve behandlingen sættes i gang!


Udendørstemperaturen

I vejledningerne står, at det åbnede areal skal reduceres, hvis udendørstemperaturen overstiger 25 grader.

Klaus Langschwagers erfaringer siger, at man ikke behøver at tage det hensyn. Heldigvis, for det ville være ret vanskeligt at gøre i praksis.

(til indholdsfortegnelsen)


Hvornår startes behandlingen?

John Svarre (JS) giver 5 liter foder straks efter honningfratagningen og giver bierne et par dage til at tage det ned. Så lukkes ventilationsåbningerne og myresyrebehandllingen startes.

Men der er ikke noget i vejen for, siger JS, endda at starte behandlingen samtidig med første fodring.

Så skulle der være en rest foder tilbage, når man kommer for at lægge Krämerpladen i, sker der altså ikke noget ved at lade det blive stående, selvom bierne (som i trugstadet) har adgang til det.


Hvor længe behandles?

Vejledningerne er temmelig svævende på dette punkt. Så her er de anbefalinger, som John Svarre, Klaus Langschwager og Flemming Vejsnæs kan blive enige om:

Ved første behandling lige efter den sidste honningfratagning er behandlingstiden minimum 7 dage.

Men: bierne tager ingen skade af længere tids behandling, hvis det passer dårligt i ens program at fjerne pladerne efter de 7 dage. 10 dage, ja selv 14 dage kan sagtens gå an.

Bruger man også myresyre ved en anden behandling efter indfodringen, midt i eller sidst i september, skal Krämerpladen også denne gang ligge i stadet i mindst 7-8 dage - og i den periode skal der helst være fordampet mere end 70-80 gram.

Det kan også komme på tale at forlænge behandlingstiden, hvis man mener, at familien er hårdt angrebet af mider. Man har måske haft et meget stort nedfald i en indskudsbakke. Mange mider i dronetavlen. Eller bierne er forkrøblede.

JS anbefaler 10 dage. Men bierne skades næppe af længere tid, hvis man vil være helt sikker.

Nogle vejledninger taler om behandlingstider på helt op til 3 uger. Det er, efter hvad jeg har kunnet få oplyst, helt unødvendigt.

(til indholdsfortegnelsen)
 

Minimumsfordampning

Man bør for en sikkerheds skyld veje Krämerpladen før og efter brug: fordampningen pr. døgn bør minimum være 10 gram.

Er den mindre, er der ikke sikkerhed for en ordentlig effekt.

Behandlingen må så fortsættes nogle dage endnu, til der er fordampet minimum 80 gram (det tal har jeg desværre ikke kunnet finde igen – så det må tages med forbehold!). Undersøg, om der skulle være en oplagt årsag (f.eks. at slidsen i plastikken har været delvis dækket til….).


Genbrug/opfyldning

En standard Krämerplade indeholder 300 gram myresyre (=250 ml 85% myresyre). Er der efter en behandling stadig ca. 200 gram tilbage, kan man forsegle pladen i en syrefast plastpose og bruge den i næste behandling.

Man kan også hælde ny syre på pladen.

Stadig under forudsætning af at man har syrefaste, kraftige plastposer at pakke den åbne plade ind i. Og mulighed for at lukke den tæt til – helst ved at svejse plasten sammen.

Krämerpladen indeholder 85 % myresyre.

(til indholdsfortegnelsen)


Bortskaffelse

Ifølge den forsigtige officielle vejledning bør Krämerpladen behandles som kemikalieaffald og afleveres, emballeret i syrefast plastik, på genbrugsplads eller lignende.

Klaus Langschwager har givet mig dette bud på håndteringen af pladerne:

”Krämerpladen er lavet af rene træfiberplader hvor den i træet værende cellulose binder fibrene sammen. Jeg bruger dem selv mange gange. Efter afgasning, som med fordel kan gøres i drivhuset mod spindemider, puttes den, nu helt tør, i en ny pose og er klar til opfyldning næste sæson. Revnede eller brækkede Krämerplader er fremragende brændsel i røgpusteren.”

(til indholdsfortegnelsen)

Jeg modtager meget gerne forslag til forbedringer og præciseringer. Ring eller skriv hvis noget ikke er så indlysende, som jeg troede at jeg skrev det!

Venlig hilsen,  Peter Bartholdy                                                  (sidst revideret 14/12 2013)

Nassenheiderfordamper

Hvordan bruges Nassenheiderfordamperen?


Et forsøg på at lave en nogenlunde udtømmende vejledning. Den supplerer den vejledning, som DBF giver på deres hjemmeside.

Jeg henviser flere steder til folk, jeg har spurgt til råds:

John Svarre (JS), Klaus Langschwager (KL), Per Kristiansen (PK), Flemming Vejsnæs (FV)

1. Hvordan monteres fordamperen?
2. Lukke for ventilationen
3. Syrekoncentration
4. Vægestørrelse
5. Påfyldning
6. Udendørstemperaturen
7. Hvor i stadet sættes rammen med fordamperen?
8. Hvornår startes behandlingen?
9. Hvornår startes en eventuel anden behandling?
10. Hvor længe behandles?
11. Minimumsfordampning
12. Rester af syre
13. Rensning af Nassenheideren
    
    

1) Hvordan monteres fordamperen?

Der findes ingen færdige rammer til at sætte fordamperen ind i. Men brug dele fra en adskilt ramme. En af listerne saves til, så den passer inden i rammen. Listen monteres ca. midt i rammen.

Det er en fordel at fastgøre listen med en lille skrue i hver side i stedet for søm, så man efter myresyrebehandlingen kan løsne skruerne, vippe fordamperen og skrue den af og rense ramme og fordamper.

Fordamperen skrues fast ovenpå listen med en kort, rustfri (pgra syren!) skrue i hver ende.


2) Lukke for ventilationen

For at give syredampene lejlighed til at virke hurtigst og bedst muligt, skal stadet så vidt muligt være helt lukket til, bortset fra flyvespalten.

JS (opstablingsstader) har sine foderspande stående i et tomt magasin ovenpå kassen med adgang via en smal sprække nedefra. Under syrebehandlingen lægger han et stykke plastik over kassen, som dækker helt ud over kanten, og sætter så fodermagasinet ovenpå igen - med foderspand og den tavle, der sad hvor Nassenheideren sidder under behandlingen.

Der vil næsten altid være bier i foderbeholderen. Derfor kan det være nødvendigt at sætte beholderen ved siden af stadet, til bierne er fløjet ind. Husk, at der ikke må være foderrester – ellers må man vente med behandlingen!

Åbne netbunde lukkes så vidt muligt, f.eks. ved at sætte indskudsbakken ind.

I trugstader dækkes eventuelle riste i bunden med plastik.

Vil man gøre det rigtig grundigt, lægges tætsluttende plastik hen over fordampningsrummet og ned bag sidste tavle, næsten helt ned til bunden. Man skal sikre sig, at der er adgang ind i fordampningsrummet, så den store mængde bier, der som regel hænger bagerst i stadet, kan komme ind og hente foder og komme ud at flyve.

En vel tilpasset indskudsrude eller -væg (husk gennemgang for alle de "ledige" bier bagi kassen!) kan måske være mere tæt end et stykke uregerligt plastik.

Til sidst dækker man hele "bagrummet" over med feks. dækbrædder (eller bitømmeren) og plastik. Så har man gjort hvad man kan for at lave et godt fordampningsrum.

Det fungerer dog tilsyneladende godt nok, hvis man nøjes med det sidste, altså alene laver en plastoverdækning over hele truget samt lukker for eventuelle ventilationsåbninger i bunden.
Den løsning er ikke så lidt lettere at få etableret!

I trugstadet kan man iøvrigt godt lade en foderbeholder bagerst i truget blive stående. Også selvom den ikke er tom.

(til indholdsfortegnelsen)


3) Syrekoncentration

Indtil efteråret 2003 hed det i vejledningerne, at man brugte 60% syre i Nassenheideren.

Men det har vist sig, at bierne godt kan tåle behandling med 85%. Og JS refererer et eksempel på en kollega, der fik et pænt midenedfald, da han efterbehandlede et stade, som havde fået 60%, med en 85% opløsning.

KL's argument er, at miden skal have total krig: kan bierne tåle behandllingen, så brug den stærkest mulige!

Danmarks Biavlerforening har da også valgt at anbefale 85% herefterdags.


4) Vægestørrelse

Ganske kort : Lille væge.

Den store væge var til brug i den sene behandling, da man anbefalede 60 % myresyre.

JS kender dog et eksempel på en avler, der bruger stor væge og 85 % syre hele tiden - så bierne kan åbenbart godt overleve den større dosis!


5) Påfyldning

Der påfyldes mellem 120 og 150 ml 85% myresyre. Man siger, at der minimum skal fordampe 8-10 ml om dagen i de 7-10 dage, behandlingen varer. Men da der i visse tilfælde kan fordampe op til 15-20 ml/dag, er det bedst at fylde fordamperen op. Behandlingstiden er nemlig sandsynligvis også vigtig, når koncentrationen er så lille som her (i forhold til "fri myresyre", s.d.). Desværre er jeg endnu ikke faldet over oplysninger om undersøgelser af tidens betydning for effektiviteten.

(til indholdsfortegnelsen)

6) Udendørstemperaturen

Man kan flere steder, også i DBF's vejledninger, støde på, at udendørstemperaturen har betydning. Men både Svarre, Langschwager, Per Kristiansen og Vejsnæs siger, at den er uden betydning.

Undertegnede har også konstateret, at der selv under temperaturer på 30-32 grader udenfor stadet ikke var nogen ekstraordinær fordampning fra Nassenheideren. Og modsat var der også en passende fordampning, selvom temperaturen midt i oktober periodevis var pænt under 10 grader.


7) Hvor i stadet sættes rammen med fordamperen?

Der er forskellige opfattelser af placeringen!

JS har altid en fodertavle mellem yngelleje og fordamper, hvis der er plads. Men han er også meget omhyggelig med sin droneyngelfratagning. Desuden har han opstablingsstader, hvor det er lettere at opnå en tilstrækkelig temperatur til fordampningen, selvom der ikke er direkte kontakt til yngellejet.

FV og flere af vejledningerne sætter fordamperen helt op til første yngeltavle. Filosofien er, at kun i yngellejet er der så varmt, at fordampningen bliver optimal. Og erfaringen viser, at bierne og langt hen ad vejen yngelen kan tåle det. Det må anbefales at følge den placering. Så er man mere sikker på at behandlingen er tilstrækkelig.

PK vil være helt sikker på temperaturen og behandlingens effektivitet. Han bruger ikke droneyngelfratagning og er derfor mere afhængig af syrebehandlingen.

Så han sætter fordamperen hen til den første tavle med åben yngel - også selvom et par forseglede tavler kommer bagved fordamperen. Hans erfaring er dog også, at en stor del af larverne går til i løbet af behandlingen.

Prøver man dén metode, skal man ubetinget sikre sig, at dronningen er foran fordamperen. Hun passerer den nemlig ikke, er PK's erfaring, og man risikerer så et "ufrivilligt" dronningeskifte.

(til indholdsfortegnelsen)


8) Hvornår startes behandlingen?

JS giver 5 liter foder straks efter honningfratagningen og giver bierne et par dage eller tre til at tage det ned. Nassenheideren sættes i, og der lukkes af op til foderspanden.

Men der er ikke noget i vejen for, siger JS, endda at starte behandlingen samtidig med første fodring, hvis bierne som i et trugstade har adgang til foderet.

Skulle der altså være en rest foder tilbage, når man kommer for at sætte Nassenheideren i, sker der ikke noget ved at lade det blive stående i truget.

PK fodrer med hele 10 liter og lader bierne tage det hele ned, før Nassenheideren sættes til. Filosofien er, at yngellejet fyldes med sukker, så der bliver en slags yngelpause. Hans placering af fordamperen helt inde i yngellejet ved den åbne yngel betyder som sagt, at han mener, at en stor del af larverne går til. Den provokerede yngelpause gør så, at der går færre til spilde.


9) Hvornår startes en eventuel anden behandling?

Hvis man har konstateret, at der er mange mider i bifamilierne, kan det være nødvendigt at myresyrebehandle en gang mere, selvom man også behandler med oxalsyre i november/december.

Når man er færdig med indfodringen til vinteren, kan man gå igang med anden myresyrebehandling. Det vil ideelt set være midt i september. Men især med Nassenheideren kan det udmærket lade sig gøre at behandle henne i starten af oktober, hvis fodringen har trukket ud.

(til indholdsfortegnelsen)


10) Hvor længe behandles?

Vejledningerne er temmelig svævende på dette punkt. Så her er de anbefalinger, som JS, KL, PK og FV kan blive enige om:

Ved første behandling lige efter den sidste honningfratagning er behandlingstiden minimum 7-8 dage (JS: 8 ; PK: 7).

Men: bierne tager ingen synlig skade af længere tids behandling, hvis det passer dårligt i ens program at fjerne fordamperen efter de 7 dage. 10 dage, ja selv 14 dage kan sagtens gå an. JS lader faktisk fordamperen sidde oppe i "fodermagasinet", sammen med foderspanden, uanset om der stadig er ufordampet syre tilbage!

Synes man at det er nødvendigt med endnu en omgang myresyrebehandling efter indfodringen, sidst i september, skal Nassenheideren blot endnu engang sidde i stadet i 7-8 dage - og som nævnt skal der helst være fordampet i dette tilfælde mere end 70-80 ml (se under "Minimumsfordampning").

Det kan også komme på tale at forlænge behandlingstiden, hvis man mener, at familien er hårdt angrebet af mider. Man har måske haft et meget stort nedfald i en indskudsbakke tidligere på sæsonen. Mange mider i dronetavlen. Eller bierne er forkrøblede.

JS anbefaler i det tilfælde en behandlingstid på ca. 10 dage.

Man kan i flere vejledninger støde på behandlingstider på helt op til 3 uger ved anden myresyrebehandling. Men det burde, efter alt hvad jeg kan få oplyst, være helt unødvendigt.
 

11) Minimumsfordampning

Man bør beregne forbruget, inden man fjerner Nassenheideren: fordampningen pr. døgn bør minimum være  8 ml, set over en uge. Helst over 10 ml hedder det sig flere steder - uden at grænsen begrundes nærmere.

Er fordampningen mindre, er der ikke sikkerhed for en ordentlig effekt.

Behandlingen må så fortsættes nogle dage endnu, til der er fordampet minimum 70 ml (desværre husker jeg ikke længere, hvor dette tal stammer fra, så det må tages med forbehold!). Samtidig bør man forsøge at opnå en bedre fordampning ved at sætte fordamperen længere ind i klyngen af bier, dvs. længere ind i yngellejet.

(til indholdsfortegnelsen)


12) Rester af syre

Både JS og PK har i deres opstablingsstader erfaring for, at fordamperne er mere eller mindre tomme efter 7-8 dage i august. JS "parkerer" sine fordampere oppe i "fodermagasinet", ved siden af foderspanden. Også selvom der er rester af syre i dem! Så får bierne blot en slags forlænget behandling på den måde.

Undertegnede har haft meget svært ved at få bierne til at fordampe mere end de 10 ml pr. døgn i august med en placering som JS's - en tavle bagved yngelen. Ca. halvdelen af de 150 ml er blevet hældt ud i græsset et stykke fra stadet (det visner!).

Fordampningen har været noget mere effektiv, efter at jeg er begyndt at sætte Nassenheideren op ad den første yngeltavle, jeg støder på.


13) Rensning af Nassenheideren

Ofte er "buret" omkring vægen godt kittet til med propolis. Undertegnede har set et bur, der var næsten helt lukket efter 14 dage i stadet.

Læg buret i blød i husholdningssprit nogle timer eller natten over. Så er propolisen opløst og plastikken er lige til at skylle med koldt vand.

Spritten kan genbruges mange gange.

JS vasker, efter 2. behandling, Nassenheiderrammerne med beholder (uden "gitter") i håndvarmt vand for at fjerne eventuelle sukker- og honningrester, som kan indeholde sygdomskim. Derefter kan de roligt bruges igen året efter.

Med års mellemrum skrues fordamperen af og rammen sendes med til rammevask.

(til indholdsfortegnelsen)

Dronetavler

Sådan passer du en dronetavle - og en forklaring på, hvad den gør godt for.

Indhold:

• 3 slags dronetavler
• Hvordan laves en dronetavle?
• Hvornår sættes dronetavlen i stadet?
• Kan dronetavlen sættes i for tidligt?
• Hvor placeres dronetavlen?
• Små familier og dronetavle?
• Når dronetavlens udvikling bliver uregelmæssig
• Hvornår stopper man med dronetavlen?

På DBF's hjemmeside kan man også læse lidt om dronetavlerne.

3 slags dronetavler

Alt efter hvilken rytme, der passer én bedst, vælger man en 3-delt eller en 2-delt dronetavle.

Man skal dog gøre sig klart, at jo oftere der udskæres, jo oftere er der "fangstmulighed". Og derfor højere effektivitet. Men: Gå helst ikke i dine bier mere end en gang om ugen!


Den 3-delte udskæres ca. hver 7. dag. Især starten på fraskæringen kan være lidt svær at forstå. En illustration lavet af en af foreningens medlemmer kan måske lette forståelsen:

Klik her på den lille tegning:  

Den 2-delte udskæres ca. hver 10. dag. Her er fremgangsmåden ret ligetil.

Den tredje slags er den udelte tavle. Passer det dårligt at skulle udskære dronetavle hver 10. dag, er det en udvej at sætte en hel tavle i. Man kan så vente helt op til 20 dage med at tage tavlen fra. Men det uheldige er, at der så også bliver "behandlingspause" i den tid, cellerne er forseglet. Nogle sætter, for at "skåne" bierne, partier af kunsttavle ind i den hele tavle, så kun dele af den virker som dronetavle. Den får så tilsvarende mindre fangstevne. Men det er absolut bedre end ingenting.

At skifte mellem to hele tavler med 10 dages mellemrum er ifølge Flemming Vejsnæs at skyde langt over målet - man tilbyder på den måde f.eks. 4000 stk. droneyngel til f.eks. 200 mider! En 2-delt tavle er nok. Er familien så midebefængt, at den kan bruge hele tavler så hyppigt, skal der gribes anderledes radikalt ind (f.eks. dronningeindespærring eller myresyrebehandling - efter honninghøst "i utide"!)

(til indholdsfortegnelsen)

Hvordan laves en dronetavle?

Man kan ikke købe en færdig dronetavle. Så der er ingen vej udenom værkstedet/bryggerset/køkkengulvet.

Det kan stærkt anbefales at lave opdelingen af tavlen i træ. Det gør det meget lettere og hurtigere at skære ud.

Skil en ramme ad og brug delene til at lave den lodrette opdeling.

Hver ende får to små søm (f.eks. 1,2x25 mm) - ikke for tæt på kanten af træet, så flækker det. Man kan også (med passende forboring) bruge en lille skrue (f.eks. 3,5x25 mm) i hver ende. Det er rart, at tavlen hænger så godt sammen, at den kan tåle bortskæringen af vokset. Og senere på året tåle at gå igennem vokssmelteriets rammevask.


Tredelt tavle 7 dage efter at den er sat til første gang, sidst i april.     


Hvornår sættes dronetavlen i stadet?

Ifølge Flemming Vejsnæs er det især de første to dronetavler, der er vigtige. Også varroamiden er "programmeret" til at sætte alle sejl til, når bierne begynder at yngle.

Dvs. at dronetavlen skal i stadet, så snart man er sikker på, at dronningen for alvor er igang.

Og dronningen går først rigtig i gang, når bierne indbærer pollen i større mængder.

Uden pollen, ingen yngel og intet dronecellebyg.

Tommelfingerreglen er (udover det med pollenindbæringen), at dronetavlen sættes til, når tiden er til at gennemgå yngellejet og f.eks. rense ud i trugstaderne - hvor bierne kan tåle at få skilt yngellejet ad. Det tidspunkt kan de fleste bare lidt erfarne biavlere rådgive om.

Som regel vil det være i en lun periode midt i eller i slutningen af april.

Foråret 2004 satte f.eks. Klaus Langschwager sine dronetavler i lige omkring 4. april, men da havde der også været ekstraordinært fint vejr i en periode.

(til indholdsfortegnelsen)

Kan dronetavlen sættes i for tidligt?

Selvfølgelig er der ingen mening i at sætte dronetavle i, før bierne begynder på yngelansætningen for alvor.

Og normalt begynder anlægget af droneceller lidt senere.

Denne forskydning kan variere meget. Klaus Langschwager siger, at f.eks. unge, "potente" dronninger venter længe med at starte på droneproduktionen. Og at en birace som Carnica modsat kan finde på at starte rigtig tidligt.

Langschwager understreger til gengæld, at man ikke skal være så bange for at sætte dronetavlen i for tidligt. Bier i dag kan sagtens klare det ekstra byggearbejde. Langschwager er endda overbevist om, at det giver sundere og dermed stærkere bifamilier, at de får det ekstra, udrensende byggearbejde.

Er bierne ikke klar til droner, når tavlen kommer i, bygger de arbejderceller, og dem skærer man bare væk. Når tavlen så skal på plads igen, rykkes den en tavle bagud (se nedenfor) – så står den der og venter på, at bifamilien udvider yngellejet og bliver mere klar til at bygge dronebyg.

De spildte æg betyder stort set intet, for dronningen har alligevel rigelig kapacitet i forhold til det antal celler, der er til rådighed på denne årstid. Passer man tavlen en gang om ugen er det kun få af æggene, der når at udvikle sig til foderkrævende larver.

Det, der belaster bierne, er opfodringen af larver, ikke byggearbejdet (eller æglægningen).

Også her finder man et godt argument for at arbejde med tredelt tavle.

(til indholdsfortegnelsen)

Hvor placeres dronetavlen?

Dronetavlen sættes helt op til yngellejet her i det tidlige forår.

Og på den plads i stadet bliver den. Dvs. at den efterhånden kommer til at sidde godt inde i yngellejet.

I stærke familier med mange yngeltavler kan man roligt sætte dronetavlen godt ind i yngellejet fra starten (Langschwager).

Undersøgelser har vist, at bierne er meget mere tilbøjelige til at blive ved med at genopbygge/udbygge dronetavlen, hvis den sidder midt inde i yngellejet. Det er også her, at færdselen af bier er tættest, og dermed også her der er den største tæthed af mider. Og dermed igen større chance for at få hunmiderne til at bruge dronetavlen.

Når man har sat første magasin på sine opstablingskasser, og dronningen er godt igang i den nye kasse, kan man roligt flytte dronetavlen op i den nye afdeling af familiens yngeleje. På den måde forstyrrer man familien mindst muligt, når man skal passe dronetavlen.


Små familier og dronetavle?

Flemming Vejsnæs forklarer, at dronetavlen sættes til i produktionsfamilierne.

Så de små familier, som skal slås sammen, må vente med dronetavlen til de er forenet til den størrelse, man vil bruge til produktion. Oftest bliver de jo forenet med en større familie, som har dronetavle. For små familier tager simpelthen ikke dronetavlen i brug for alvor.


Familien har ikke haft overskud til at udbygge tavlen fuldt ud.

Læg mærke til arbejderbygget til venstre.

(til indholdsfortegnelsen)

Når dronetavlens udvikling bliver uregelmæssig!

Bierne følger ikke altid lærebogen! Derfor er man nødt til af og til at træffe et valg på stedet:

1) Især tidligt på sæsonen bygger nogle familier arbejderceller i stedet for droneceller. Skær de dele af dronetavlen, der mest indeholder arbejderceller væk, inden bierne bruger for mange resourcer på at fodre larver. Ryk den en tavle bagud i forhold til yngellejet. Bliv ved med bortskæringen, indtil der mest bliver bygget droneceller i tavlen. Med mindre der er noget galt i familien, skal det nok komme ret hurtigt.

Vær ikke ked af at skære nybyggede dele ud. En sund bifamilie har efter sigende endda godt af at bygge, bla. fordi det har udrensende virkning (den man udnytter ved den såkaldte dobbelte omsætning i tilfælde af bipest).

2) Trækpauser og mange andre forhold i stadet kan betyde, at dronetavlen udbygges langsomt og derfor ikke er forseglet "til tiden". Først og fremmest: Skær kun tavledele væk, der overvejende er forseglet! Er der ingen eller kun ganske få forseglede celler, så vent med at skære fra til næste gang.

Det gælder dog kun ved 7 og 10 dages cyklus! Bruger man hel tavle med 20 dages cyklus, må man ud igen i god tid inden ynglen i tavlen kryber - kan man ikke vurdere ynglens alder, skal man ud senest 12 dage efter.

Miderne opsøger kun de åbne celler indenfor det sidste døgn før forseglingen, så man risikerer, at bierne har opfodret droneynglen til ingen nytte, hvis den fjernes før forseglingen.

Næste gang vil det så ofte være nødvendigt at skære flere afsnit af dronetavlen - alle forseglede dele skal skæres bort, ellers risikerer man at droner (og mider) er klækket næste gang man kommer!

Men husk: hvis ellers familien stadig er nogenlunde sund og stærk, lader man (hvis det passer i ens ferieplaner!) dronetavlen sidde og virke så længe som muligt - dvs. til midt i/slutningen af juli. Selvom der i perioder slet ikke bliver bygget på den eller ynglet i den. Man kan med tiden lære at bruge den som en god indikator for bifamiliens tilstand.

(til indholdsfortegnelsen)

Hvornår stopper man med dronetavlen?

Erfaringsmæssigt er det sjældent, at dronetavlen fungerer tilfredsstillende, når vi når hen sidst i juni. Tit vil man i juni se den blive brugt som honningtavle med jævne mellemrum (høst den!).
Her vil mange tage konsekvensen og fjerne tavlen.

Hen i juli (ofte først sidst i måneden) holder dronningen selv op med at producere droner.

Hold øje med hvornår der ikke længere er æg i dronecellerne. Når det anden gang i træk er tilfældet, har i hvert fald dronningen besluttet, at der ikke er brug for flere droner – og så kan man roligt fjerne tavlen. Ellers bliver den iøvrigt også brugt til arbejderyngel og honningopbevaring!

(til indholdsfortegnelsen)

Jeg modtager meget gerne forslag til forbedringer og præciseringer. Ring eller skriv hvis noget ikke er så indlysende, som jeg troede at jeg skrev det!

Venlig hilsen,  Peter Bartholdy